Generel beskrivelse for kapselblæsere
Kapselblæser består hovedsageligt af et statorhus, inkl. to symmetriske stempler med tretandede gearhjul, som roterer i hver sin retning med samme hastighed.
Et skrueskåret tandhjulsgear med ensrettede sider sikrer hele tiden korrekt afstand mellem stemplerne samt overholdelse af de nøjagtige samlingstolerancer, som er så vigtige for at kunne opretholde en god mekanisk drift og en høj volumetrisk ydelse. Den transporterede gasart løber ind i det kammer, som fremkommer mellem statoren og stemplerne. Det heraf opståede tryk afhænger af friktionsglidningen i gasrørene samt processens tryk (systems back pressure). Blæsernes volumetriske ydelse er konstant, hvilket tillader drift under vekslende trykforhold. Den optagne mængde i seks separate sektioner indsuges og komprimeres for hver hele omdrejning af drivakslen. Et konstant tryk og en øget blæserhastighed vil øge udstødningsstrømmen proportionalt. Den optagne effekt regulerer automatisk til reel driftstid, hvorved unødvendigt kraftforbrug undgås. Den udeblevne friktion mellem stemplerne gør smøring i kompressionskamrene overflødig, hvilket betyder, at luftindtaget er helt OLIEFRIT.
Dette er én af de største fordele ved disse blæsere og er en yderst vigtig egenskab med hensyn til kemiske processer og anvendelsesområder, der kræver et meget lavt forureningsniveau.
Flow op til 22.400 m3/h. Trykstigning op til 1 bar og vakuumgrænse op til 500mbar.
Leveres også i version ATEX Zone 1 eller 2.
Lavt støjniveau og vibrationer:
Den nye generation af kapselblæser med trilobulære stempler og et særligt konfigureret impulsfilter i huset giver en betydelig reduktion i pulseringseffekt og dermed en progressiv kompression.
Det grundliggende koncept i det nye design giver derudover en stigning i blæserens egenfrekvens, hvorved vibrationerne mindskes og lyddæmperens absorptionseffekt optimeres.
Vores brede sortiment af blæsere betyder, at vi kan garantere oliefri gasarter, hvilket praktisk talt er en nødvendighed idag med hensyn til de stadigt mere varierede anvendelsesområder i industrien generelt og inden for økologi i særdeleshed. At skulle bevare miljøet kræver, at vi tager skridt til at styre, regulere og undgå årsagerne til skaderne på naturen, og at vi anvender teknisk driftssikre og økonomisk forsvarlige midler for at opnå dette.
Vore blæsere udgør en integreret del af de mange eksisterende metoder til bevaring af miljøet og bidrager via trykluft eller gas til implementeringen af diverse processer.